Når alle elever skal lære mere og trives bedre

Af Trine Mørkbak og Anette Bjergby Hvordan gør skolerne så i praksis? Folkeskolereformen betyder samarbejde på tværs og mere af det der virker i dag: Alle de forskellige kompetencer der er omkring børnene i hverdagen skal spille sammen, så de styrker elevernes faglige udbytte af undervisningen. Svend Gønge-Skolen: Elever bevæger sig til mere læring Elever og lærere på Vordingborg Kommunes skoler har i foråret haft læring og bevægelse på skemaet, og efter bare 10 uger er der målbare resultater. Eleverne deltager mere aktivt i undervisningen og har rykket sig fagligt: På Svend Gønge-Skolen har eleverne haft fejlfrie diktater, når bevægelse har været koblet på træning af staveord. ”På vores skole har DGI projektet været en succes, og jeg oplever øget glæde ved undervisningen og motivation for at lære hos mine elever.” fortæller lærer Erling Juel Nielsen. Svend Gønge-Skolen har samarbejdet med DGI for at øge og forbedre elevernes læring gennem brug af bevægelse. Eleverne får mere variation i skoledagen, arbejder med alternative former for læring, og de får tættere kontakt til det lokale foreningsliv. Projektet blev kørt i 4. til 6. klasse, og forløbet var tilrettelagt, så både fagligt stærke og fagligt svage elever drager fordel af aktiviteterne. Lærere og DGI-træner Helle Christensen har i projektet arbejdet med et særligt fokus på at skabe forandring for elever med særlige behov, og drenge- og pigegrupper. Når bevægelse bliver integreret i undervisningen, giver det gode muligheder for at dele eleverne op i hold og tilpasse undervisningen, så den enkelte elev bliver udfordret på sit niveau. Projektet har også givet fagligt svage elever mulighed for at indgå i fællesskabet på nye måder, fordi undervisningen har taget udgangspunkt i deres styrker, eksempelvis har en elev lært at gange og dividere, fordi han var god til at drible. Lærer Lenette Jegsen har deltaget i projektet med sin 6. klasse, og hun udtrykker det således: ”De input jeg har modtaget til at samle bevægelse og dansk har inspireret mig til enkle justeringer, og hvordan vi kan overføre danskerfaringerne til andre fag”. Fokus på at samtænke læring og bevægelse skal ikke være noget nyt og kompliceret, men helt enkle og praktiske metoder til undervisningen. Flere af lærerne, som har deltaget i projektet, er begyndt at bruge metoderne, i de andre fag de underviser i, på grund af de gode resultater. Næste skridt er udbredelse af bevægelse til læring på hele skolen: ”Jeg glæder mig til, at de erfaringer der er foretaget på mellemtrinnet bliver introduceret i 0. – 3. klasse.” siger lærer i 1.A, Søren Jørgensen. Når Folkeskolereformen giver mening i praksis Folkeskolereformen betyder ændringer i skolernes hverdag, med blandt andet inddragelse af lokalsamfundet, mere forældreinddragelse og mere bevægelse i undervisningen. Kernen i den nye reform er, at alle børn skal lære mere og trives bedre. For den enkelte skole betyder det, at al undervisning skal tilrettelægges med disse mål for øje. Reformen træder i kraft fra august 2014, men kommunens skoler er allerede godt i gang: Udviklingsarbejdet på skolerne, som eksempelvis de gyldne 8 og DGI-projektet har til formål at styrke det pædagogiske personales arbejde, så de kan tilpasse undervisningen til det enkelte barn. Tiltagene skal ikke komplicere arbejdet, men levere metoder der gøre det nemt og enkelt for alle at bidrage og deltage. Gåsetårnskolen: Glade børn lærer bedst ”I fjerde klasse på Ørslev skole havde vi brug for hjælp. Vi er 25 elever - og det er en livlig flok. Vi havde travlt med at løse konflikter i dagligdagen, og som klasselærer brugte jeg meget tid på socialpædagogiske opgaver frem for undervisning. Skolens trivselsteam hjalp med supervision og et forældremøde med trivsel og fælles forpligtigelser på dagsordenen. Det har ikke været en vidunderkur, men at have forståelse, samarbejde og fælles fodslag med forældregruppen gør, at det bliver nemmere at løse opgaven. Og ja..det går meget bedre i fjerde klasse.” siger klasselærer på Ørslevafdelingen Henrik Lilja. På Gåsetårnskolen arbejder de proaktivt med trivsel i læringsøjemed. Ledelse og medarbejdere har udviklet nogle målrettede metoder til at sætte fokus på trivsel som en del af undervisningen. Ud fra visionen ”glade børn lærer bedst” har de sammen udviklet ”De gyldne 8”, som en fælles forståelse af kompetencer og forventninger til alle i skolen. Det er fx ”jeg går i skole for at lære, jeg møder til tiden og jeg taler respektfuldt til andre.” Rammen for De gyldne 8 er: ”- Ellers vil jeg lære det”. Forældre, lærer og elever i 4. J har arbejdet med De gyldne 8 i workshops, hvor de har udvalgt de for klassen tre mest relevante kompetencer at sætte fokus på. Det sikrer et samarbejde rundt om klassen og det enkelte barn med forventningsafstemning, sparring og gensidige aftaler mellem lærer, forældre og elever. Udgangspunktet er, at alle skal tage ansvar for den fælles læring. Forældre, lærer og elever har en gensidig aftale og forventningsafstemning, som de kan holde hinanden op på, for som trivselsvejleder Katrina Kuhre siger: ”Alle ønsker jo, at eleverne får den bedste skoledag – og det er godt for alle at se på sig selv og tænke, hvor er jeg i det her?”. De gyldne 8 er en del af elevplanerne og skole-hjem samtalen mellem forældre, elev og lærere vil tage udgangspunkt i aftaler, mål og feedback omkring både elevens sociale og faglige kompetencer: ”Det er relevant for kvaliteten af elevens læring og succesoplevelser, at der også er positiv feedback på, at de kan koncentrere sig om opgaven eller tage imod en besked fra de voksne.” siger Katrina Kuhre. Målet med de gyldne 8 er, at de skal være med til at løfte læring og trivsel for alle som en fælles ramme og værdi på Gåsetårnskolens forskellige geografisk spredte afdelinger. Katrina Kuhre fortæller: ”Vi arbejder med de samme mål for trivsel og læring, lige meget hvor du er elev. Det betyder at elever og forældre vil opleve en genkendelighed og en sammenhæng, når eleverne fra 7. klassetrin samles på Iselingeafdelingen, efter de har gået i 0. til 6. klasse på enten Kastrup, Ørslev, Iselinge eller Marienbergafdelingen”. Undervisningsministeriet og andre kommuner har vist interesse for trivselskonceptet, og på Gåsetårnskolen skal det nu bredes ud til flere årgange under overskriften: Glade børn lærer bedst - som skoleleder Thomas Dandanell Nielsen udtrykker det: ”Når vi træder ind i en klasse, bør vi spørge os selv: Er der egentlig grobund for læring herinde?”

15-07-2014 0:0

UUV

Hvad er understøttende undervisningsopgaver?

Understøttende undervisningsopgaver i forbindelse med fagene adskiller sig ikke fra de opgaver, som pædagoger i skolen også tidligere har haft. Pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan i den sammenhæng støtte og supplere læreren i undervisningen. Det kan fx være som en ekstra støtte til nogle elever i den samlede klasse, eller ved holddannelse, hvor pædagogen efter instruktion fra læreren, som er den der varetage undervisningen, gennemfører aktiviteter med nogle af eleverne. Pædagogisk personale kan ikke efter folkeskolelovens § 30 varetage undervisningen i fagene alene.

Derudover kan pædagogisk personale selv varetage den understøttende undervisning. Her kan det pædagogiske personale varetage undervisningen alene. Der skal dog være en lærer, der sikrer, at al undervisning, herunder også den understøttende, leder frem mod målene for fag og klassetrin (Fælles Mål), og at der i øvrigt er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og undervisningen i fagene. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen af såvel undervisningen i fagene som af den understøttende undervisning.

Spørgsmålet om hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Det er skolelederen, der konkret træffer beslutning om, hvem der skal varetage hvilke undervisningsopgaver.

https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Understoettende-undervisning

Den vigtige klasseledelse

Teach - "At gøre en god skole bedre"

Fremtidens folkeskole 
Sæt pædagogernes kompetence i spil


Om TEACH - klik her

Se mere her

En god tilgang

Kilde: Asminderød Skole

Det vigtige samarbejde mellem lærere og pædagoger

Hvad er den vigtigste faktor for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen og SFO?

”I undersøgelsen har vi fundet frem til fire faktorer, som vi har udarbejdet en model ud fra. Men hvis jeg skal pege på én faktor, er det at få en forståelse for hinandens faglighed. I undersøgelsen blev det tydeligt, at det langt hen ad vejen var den indsigt og forståelse, der gjorde, at samarbejdet fungerede, og at lærere og pædagoger oplevede, at de kunne berige hinanden. Når vi observerede det gode samarbejde og så, hvad der skete, var det tydeligt, at der var en helt anden ro, god stemning og motivation blandt eleverne. Eleverne var ivrige efter at lære.” 

Hvad er det vigtigste problem for den pædagogiske profession?

”Det er, at pædagoger og lærere i fællesskab kan få et helhedssyn på barnet med betydning for inklusion, at de får øje på andre sider af deres faglighed og et helhedsblik på børnene.” 
Mathilde Sederberg

Det siger pædagogen og læreren om det gode samarbejde
”Allan er en rigtig praktisk gut, som taler rigtigt godt med børnene. Derfor har vi valgt, at det er bedst, hvis han har en mindre gruppe, så han kan komme længere ind på livet af børnene. Han har så gode muligheder for at finde ud af, hvad der tænder dem, og hvad der motiverer dem.” 
Malene, lærer ”

Det, vi har skullet træne, er at blive bedre til at tro på os selv, og at det, vi kan bibringe, er godt. Det har krævet lidt i starten, men vi ved nu, at det gør undervisningssituationen bedre. Det har krævet ’løbearbejde’, men det gør samarbejdet tusind gange bedre.”
Lone, pædagog

Kilde: BUPL

Undersøgelsen Det gode samarbejde sætter fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen, hvor de to faggrupper samarbejder om undervisningen. Undersøgelsen bygger blandt andet på observationer og interview med lærere, pædagoger og ledere fra fire folkeskoler, der har ry for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. De fire folkeskoler har sammen med forskergruppen undersøgt og diskuteret samarbejdet. Forskergruppen har bestået af Andy Højholdt, Metropol, Henrik Hersom, RUC og Mathilde Sederberg, UCC. Projektet er støttet af BUPL. Resultaterne er formidlet i pjecen Det gode samarbejde, 2012. Læs mere på bupl.dk/forskning

Mål: Børn tilbage i SFO'en

Nyt udviklingsprojekt skal finde opskriften. Det blev sat i gang, da 700 børn blev meldt ud af SFO efter skolereformen.

På nogle skoler går næsten alle i SFO. Andre steder falder medlemstallet drastisk. 

Det er situationen i Silkeborg Kommune, hvor længere skoledage også har givet mange udmeldelser fra skolefritidsordningerne. Samlet faldt børnetallet i SFO'erne sidste år 10 procent, men nogle steder er det lykkedes at fastholde og endda at tiltrække børn. I et nyt udviklingsprojekt skal SFO'erne nu dele viden og erfaringer: 

"Vi skal have delt de succeser, der er i SFO’erne, og sammen udvikle nye spændende og attraktive tilbud, så børnene får mulighed for at deltage i det sociale fællesskab", siger skolechef i Silkeborg Kommune Huno Kjærsgaard Jensen. 

I udviklingsarbejdet skal SFO'erne lære af hinanden og afdække, hvilke aktiviteter børn og forældre ønsker sig. 

Dybkærskolens SFO: Tilmelding til nye oplevelser 

Dybkærskolen er en af de SFO'er, som har fastholdt børnetallet. Her er opskriften blandt andet aktiviteter med tilmelding. Det kan være brydning, madlavning og kor: 

"Hos os får børnene fri klokken 14.15, og nogle bliver hentet i SFO inden tre. Så er det svært at skabe et socialt fællesskab, men når vi laver aktiviteter med tilmelding, ved forældrene, at børnene skal være her til 16.30 den dag. De oplever nok også at få lidt mere for pengene, når de får et barn hjem, som har oplevet noget nyt. Det er noget, man snakker om ved middagsbordet, og vi været ude for, at børn fra 3. klasse, som var meldt ud af SFO’en, er vendt tilbage for at være med", siger afdelingsleder Helene Mie Soelberg, som er med i udviklingsgruppen. 

Sejs SFO: Månedens gæst 

I Sejs går næsten alle børn fra 0.-3. klasse i SFO. Her er der særlige aktiviteter for hver aldersklasse, ugens overraskelse, highlights for især 3.-6. klasse og månedens gæst. 

"Det kan være en fisker, en musiker eller en gøgler. Vi er meget åbne over for at byde andre ind i SFO'en og kunne godt tænke os at gå videre med det i projektansættelser i en måned eller to. Eksempelvis at ansætte én, der er knalddygtig til at skate", siger SFO-leder Hanne Bach Pedersen. 

For 5.-6. klasse er der aftenåbent to gange om ugen. Det tiltrækker mange, og de kan nøjes med at betale for et todagesmodul. 

Gjessø SFO: Aftenhygge for de største 

I Gjessø er aftenåbent også et trækplaster. Her mødes børn fra 4.-6. klasse hver onsdag fra 16.30-19.30: 

"Vi har faktisk samme antal børn, som før reformen, og flere af dem, der i sidste skoleår blev meldt ud i 3. klasse, vender tilbage. De store nyder at have skolen for sig selv om aftenen. Her er nærmest lidt feststemning, de hygger sig sammen, og vi har tid til at sætte en fodboldturnering eller noget andet i gang", siger SFO-leder Dorte Østergaard Pedersen. 

En halv million til udviklingsarbejde 
Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune har afsat en halv mio. kr., til udviklingsarbejdet. Pengene vil blandt andet blive brugt til vikarer i forbindelse med jobbytte, kurser og fyraftensmøder med oplægsholdere. 

Sidst opdateret 19.08.15