tirsdag den 20. oktober 2015

Teach - "At gøre en god skole bedre"

Fremtidens folkeskole
Sæt pædagogernes kompetence i spil

Om TEACH - klik her

Se mere her

fredag den 16. oktober 2015

En god tilgang

Kilde: Asminderød Skole

Det vigtige samarbejde mellem lærere og pædagoger

Hvad er den vigtigste faktor for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen og SFO?

”I undersøgelsen har vi fundet frem til fire faktorer, som vi har udarbejdet en model ud fra. Men hvis jeg skal pege på én faktor, er det at få en forståelse for hinandens faglighed. I undersøgelsen blev det tydeligt, at det langt hen ad vejen var den indsigt og forståelse, der gjorde, at samarbejdet fungerede, og at lærere og pædagoger oplevede, at de kunne berige hinanden. Når vi observerede det gode samarbejde og så, hvad der skete, var det tydeligt, at der var en helt anden ro, god stemning og motivation blandt eleverne. Eleverne var ivrige efter at lære.”

Hvad er det vigtigste problem for den pædagogiske profession?

”Det er, at pædagoger og lærere i fællesskab kan få et helhedssyn på barnet med betydning for inklusion, at de får øje på andre sider af deres faglighed og et helhedsblik på børnene.”
Mathilde Sederberg

Det siger pædagogen og læreren om det gode samarbejde
”Allan er en rigtig praktisk gut, som taler rigtigt godt med børnene. Derfor har vi valgt, at det er bedst, hvis han har en mindre gruppe, så han kan komme længere ind på livet af børnene. Han har så gode muligheder for at finde ud af, hvad der tænder dem, og hvad der motiverer dem.”
Malene, lærer ”

Det, vi har skullet træne, er at blive bedre til at tro på os selv, og at det, vi kan bibringe, er godt. Det har krævet lidt i starten, men vi ved nu, at det gør undervisningssituationen bedre. Det har krævet ’løbearbejde’, men det gør samarbejdet tusind gange bedre.”
Lone, pædagog

Kilde: BUPL

Undersøgelsen Det gode samarbejde sætter fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen, hvor de to faggrupper samarbejder om undervisningen. Undersøgelsen bygger blandt andet på observationer og interview med lærere, pædagoger og ledere fra fire folkeskoler, der har ry for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. De fire folkeskoler har sammen med forskergruppen undersøgt og diskuteret samarbejdet. Forskergruppen har bestået af Andy Højholdt, Metropol, Henrik Hersom, RUC og Mathilde Sederberg, UCC. Projektet er støttet af BUPL. Resultaterne er formidlet i pjecen Det gode samarbejde, 2012. Læs mere på bupl.dk/forskning

torsdag den 1. oktober 2015

Mål: Børn tilbage i SFO'en

Nyt udviklingsprojekt skal finde opskriften. Det blev sat i gang, da 700 børn blev meldt ud af SFO efter skolereformen.

På nogle skoler går næsten alle i SFO. Andre steder falder medlemstallet drastisk.

Det er situationen i Silkeborg Kommune, hvor længere skoledage også har givet mange udmeldelser fra skolefritidsordningerne. Samlet faldt børnetallet i SFO'erne sidste år 10 procent, men nogle steder er det lykkedes at fastholde og endda at tiltrække børn. I et nyt udviklingsprojekt skal SFO'erne nu dele viden og erfaringer:

"Vi skal have delt de succeser, der er i SFO’erne, og sammen udvikle nye spændende og attraktive tilbud, så børnene får mulighed for at deltage i det sociale fællesskab", siger skolechef i Silkeborg Kommune Huno Kjærsgaard Jensen.

I udviklingsarbejdet skal SFO'erne lære af hinanden og afdække, hvilke aktiviteter børn og forældre ønsker sig.

Dybkærskolens SFO: Tilmelding til nye oplevelser

Dybkærskolen er en af de SFO'er, som har fastholdt børnetallet. Her er opskriften blandt andet aktiviteter med tilmelding. Det kan være brydning, madlavning og kor:

"Hos os får børnene fri klokken 14.15, og nogle bliver hentet i SFO inden tre. Så er det svært at skabe et socialt fællesskab, men når vi laver aktiviteter med tilmelding, ved forældrene, at børnene skal være her til 16.30 den dag. De oplever nok også at få lidt mere for pengene, når de får et barn hjem, som har oplevet noget nyt. Det er noget, man snakker om ved middagsbordet, og vi været ude for, at børn fra 3. klasse, som var meldt ud af SFO’en, er vendt tilbage for at være med", siger afdelingsleder Helene Mie Soelberg, som er med i udviklingsgruppen.

Sejs SFO: Månedens gæst

I Sejs går næsten alle børn fra 0.-3. klasse i SFO. Her er der særlige aktiviteter for hver aldersklasse, ugens overraskelse, highlights for især 3.-6. klasse og månedens gæst.

"Det kan være en fisker, en musiker eller en gøgler. Vi er meget åbne over for at byde andre ind i SFO'en og kunne godt tænke os at gå videre med det i projektansættelser i en måned eller to. Eksempelvis at ansætte én, der er knalddygtig til at skate", siger SFO-leder Hanne Bach Pedersen.

For 5.-6. klasse er der aftenåbent to gange om ugen. Det tiltrækker mange, og de kan nøjes med at betale for et todagesmodul.

Gjessø SFO: Aftenhygge for de største

I Gjessø er aftenåbent også et trækplaster. Her mødes børn fra 4.-6. klasse hver onsdag fra 16.30-19.30:

"Vi har faktisk samme antal børn, som før reformen, og flere af dem, der i sidste skoleår blev meldt ud i 3. klasse, vender tilbage. De store nyder at have skolen for sig selv om aftenen. Her er nærmest lidt feststemning, de hygger sig sammen, og vi har tid til at sætte en fodboldturnering eller noget andet i gang", siger SFO-leder Dorte Østergaard Pedersen.

En halv million til udviklingsarbejde
Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune har afsat en halv mio. kr., til udviklingsarbejdet. Pengene vil blandt andet blive brugt til vikarer i forbindelse med jobbytte, kurser og fyraftensmøder med oplægsholdere.

Sidst opdateret 19.08.15

Folkeskolereform: Kvalitetsindsprøjtning skal redde SFO'en

21-08-2015

700 børn blev udmeldt af Silkeborgs SFO’er som følge af folkeskolereformen. Nu satser kommunen på kvalitet som tiltrækningskraft. Det er et eksempel til efterligning, siger BUPL.

Af Trine Vinther Larsen
For skrabet et fritidstilbud i forhold til prisen. Det erkender Silkeborg Kommune kan have været en af grundene til, at 700 børn i kølvandet på folkeskolereformen blev meldt ud af deres skolefritidsordning.
For at få børnene tilbage i SFO’erne satser Silkeborg derfor på at udvikle de bedste og mest attraktive SFO’er.
Kommunen har afsat en halv million kroner til, at SFO’erne kan lade sig inspirere af hinanden – for eksempel gennem jobbytte eller fælles kursusdage for de ansatte. For mens nogle SFO’er har oplevet drastiske fald i børnetallet, har andre kunnet fastholde børnene, eller de oplever ligefrem tilgang.
»Vi vil have pædagoger og ledere i vores tilbud til at dele deres viden og erfaringer med hinanden, så vi kan gøre det, der virker bedst. Vi skal lære af succeserne og lave et så kvalificeret tilbud, vi kan. Jeg troede egentlig, at SFO’erne ville blive tømt for børn efter reformen, men der er ikke længere et markant samlet fald, så der er behov for et stærkt sfo-tilbud,« siger skolechef i Silkeborg Kommune Huno Kjærsgaard Jensen.
Udbredt børneflugt
Samlet faldt børnetallet i SFO’ene i Silkeborg sidste år med 10 procent, og tendensen til børneflugt er udbredt i hele landet og gælder både SFO og klub, viser en BUPL-opgørelse, der bygger på tal fra 44 danske kommuner. I perioden fra oktober 2013 til oktober 2014, da folkeskolereformen var trådt i kraft, faldt dækningsgraden for 0. til 3. klasse gennemsnitligt med 5,8 procent, og for 4. til 9. klasse med 14,6 procent.
Derfor er forretningsudvalgsmedlem i BUPL med ansvar for skoleområdet, Lars Søgaard, glad for at høre, at Silkeborg vil vende nedgangsspiralen og kæmper for fritidstilbudenes overlevelse.
»Vi får hele tiden tal, der viser, at færre børn går i SFO og klub efter reformen, så det er positivt, at en kommune gør noget ved det. De andre kommuner kan bare komme i gang,« siger Lars Søgaard, der langt oftere oplever, at SFO’er bliver glemt i debatten om folkeskolereformen og dens lange skoledage.
Lav anderledes aktiviteter
De lange skoledage er også udfordringen for SFO’erne i Silkeborg. Men de steder, hvor pædagogerne formår at fastholde børnene, har man fået skabt nye aktiviteter, der også giver kvalitet for de børn, der kommer sent og måske kun er en time i SFO.
Det fortæller Hanne Bach Pedersen, leder af Sejs Skoles fritidsdel.
»I skolen er børnene rigtig meget sammen med de samme voksne i de samme rammer, så vi prøver at lade børnene møde voksne, der gør tingene anderledes. Vi har særlige aktiviteter for hver aldersklasse, pige- og drengeaktiviteter og ugens overraskelse - måske blindsmagning eller bowling med et hvidkålshoved. Og vi har en månedens gæst. Det kunne være en gøgler eller en fisker. Idag var det en far, der spillede trombone,« siger hun.
Særtilbud til de ældsteIsær har pædagogerne fokus på aktiviteter for 2. og 3. klasserne, og de ældre klubbørn kan vælge et modul med to gange aftenklub for billige penge.
»De årgange kunne tænkes at ville noget andet, men det er hos os, de mødes og opbygger relationer. Vi har aldrig haft så mange tilmeldte som nu,« siger Hanne Bach Pedersen.
Sejs SFO har endnu ikke søgt kommunes puljemidler, men vil gerne være med til at videndele.
»Vi vil gerne snakke om, hvordan vi kan give børnene gode eftermiddage, nu de er blevet så korte,« siger SFO-lederen.