Når alle elever skal lære mere og trives bedre

Af Trine Mørkbak og Anette Bjergby Hvordan gør skolerne så i praksis? Folkeskolereformen betyder samarbejde på tværs og mere af det der virker i dag: Alle de forskellige kompetencer der er omkring børnene i hverdagen skal spille sammen, så de styrker elevernes faglige udbytte af undervisningen. Svend Gønge-Skolen: Elever bevæger sig til mere læring Elever og lærere på Vordingborg Kommunes skoler har i foråret haft læring og bevægelse på skemaet, og efter bare 10 uger er der målbare resultater. Eleverne deltager mere aktivt i undervisningen og har rykket sig fagligt: På Svend Gønge-Skolen har eleverne haft fejlfrie diktater, når bevægelse har været koblet på træning af staveord. ”På vores skole har DGI projektet været en succes, og jeg oplever øget glæde ved undervisningen og motivation for at lære hos mine elever.” fortæller lærer Erling Juel Nielsen. Svend Gønge-Skolen har samarbejdet med DGI for at øge og forbedre elevernes læring gennem brug af bevægelse. Eleverne får mere variation i skoledagen, arbejder med alternative former for læring, og de får tættere kontakt til det lokale foreningsliv. Projektet blev kørt i 4. til 6. klasse, og forløbet var tilrettelagt, så både fagligt stærke og fagligt svage elever drager fordel af aktiviteterne. Lærere og DGI-træner Helle Christensen har i projektet arbejdet med et særligt fokus på at skabe forandring for elever med særlige behov, og drenge- og pigegrupper. Når bevægelse bliver integreret i undervisningen, giver det gode muligheder for at dele eleverne op i hold og tilpasse undervisningen, så den enkelte elev bliver udfordret på sit niveau. Projektet har også givet fagligt svage elever mulighed for at indgå i fællesskabet på nye måder, fordi undervisningen har taget udgangspunkt i deres styrker, eksempelvis har en elev lært at gange og dividere, fordi han var god til at drible. Lærer Lenette Jegsen har deltaget i projektet med sin 6. klasse, og hun udtrykker det således: ”De input jeg har modtaget til at samle bevægelse og dansk har inspireret mig til enkle justeringer, og hvordan vi kan overføre danskerfaringerne til andre fag”. Fokus på at samtænke læring og bevægelse skal ikke være noget nyt og kompliceret, men helt enkle og praktiske metoder til undervisningen. Flere af lærerne, som har deltaget i projektet, er begyndt at bruge metoderne, i de andre fag de underviser i, på grund af de gode resultater. Næste skridt er udbredelse af bevægelse til læring på hele skolen: ”Jeg glæder mig til, at de erfaringer der er foretaget på mellemtrinnet bliver introduceret i 0. – 3. klasse.” siger lærer i 1.A, Søren Jørgensen. Når Folkeskolereformen giver mening i praksis Folkeskolereformen betyder ændringer i skolernes hverdag, med blandt andet inddragelse af lokalsamfundet, mere forældreinddragelse og mere bevægelse i undervisningen. Kernen i den nye reform er, at alle børn skal lære mere og trives bedre. For den enkelte skole betyder det, at al undervisning skal tilrettelægges med disse mål for øje. Reformen træder i kraft fra august 2014, men kommunens skoler er allerede godt i gang: Udviklingsarbejdet på skolerne, som eksempelvis de gyldne 8 og DGI-projektet har til formål at styrke det pædagogiske personales arbejde, så de kan tilpasse undervisningen til det enkelte barn. Tiltagene skal ikke komplicere arbejdet, men levere metoder der gøre det nemt og enkelt for alle at bidrage og deltage. Gåsetårnskolen: Glade børn lærer bedst ”I fjerde klasse på Ørslev skole havde vi brug for hjælp. Vi er 25 elever - og det er en livlig flok. Vi havde travlt med at løse konflikter i dagligdagen, og som klasselærer brugte jeg meget tid på socialpædagogiske opgaver frem for undervisning. Skolens trivselsteam hjalp med supervision og et forældremøde med trivsel og fælles forpligtigelser på dagsordenen. Det har ikke været en vidunderkur, men at have forståelse, samarbejde og fælles fodslag med forældregruppen gør, at det bliver nemmere at løse opgaven. Og ja..det går meget bedre i fjerde klasse.” siger klasselærer på Ørslevafdelingen Henrik Lilja. På Gåsetårnskolen arbejder de proaktivt med trivsel i læringsøjemed. Ledelse og medarbejdere har udviklet nogle målrettede metoder til at sætte fokus på trivsel som en del af undervisningen. Ud fra visionen ”glade børn lærer bedst” har de sammen udviklet ”De gyldne 8”, som en fælles forståelse af kompetencer og forventninger til alle i skolen. Det er fx ”jeg går i skole for at lære, jeg møder til tiden og jeg taler respektfuldt til andre.” Rammen for De gyldne 8 er: ”- Ellers vil jeg lære det”. Forældre, lærer og elever i 4. J har arbejdet med De gyldne 8 i workshops, hvor de har udvalgt de for klassen tre mest relevante kompetencer at sætte fokus på. Det sikrer et samarbejde rundt om klassen og det enkelte barn med forventningsafstemning, sparring og gensidige aftaler mellem lærer, forældre og elever. Udgangspunktet er, at alle skal tage ansvar for den fælles læring. Forældre, lærer og elever har en gensidig aftale og forventningsafstemning, som de kan holde hinanden op på, for som trivselsvejleder Katrina Kuhre siger: ”Alle ønsker jo, at eleverne får den bedste skoledag – og det er godt for alle at se på sig selv og tænke, hvor er jeg i det her?”. De gyldne 8 er en del af elevplanerne og skole-hjem samtalen mellem forældre, elev og lærere vil tage udgangspunkt i aftaler, mål og feedback omkring både elevens sociale og faglige kompetencer: ”Det er relevant for kvaliteten af elevens læring og succesoplevelser, at der også er positiv feedback på, at de kan koncentrere sig om opgaven eller tage imod en besked fra de voksne.” siger Katrina Kuhre. Målet med de gyldne 8 er, at de skal være med til at løfte læring og trivsel for alle som en fælles ramme og værdi på Gåsetårnskolens forskellige geografisk spredte afdelinger. Katrina Kuhre fortæller: ”Vi arbejder med de samme mål for trivsel og læring, lige meget hvor du er elev. Det betyder at elever og forældre vil opleve en genkendelighed og en sammenhæng, når eleverne fra 7. klassetrin samles på Iselingeafdelingen, efter de har gået i 0. til 6. klasse på enten Kastrup, Ørslev, Iselinge eller Marienbergafdelingen”. Undervisningsministeriet og andre kommuner har vist interesse for trivselskonceptet, og på Gåsetårnskolen skal det nu bredes ud til flere årgange under overskriften: Glade børn lærer bedst - som skoleleder Thomas Dandanell Nielsen udtrykker det: ”Når vi træder ind i en klasse, bør vi spørge os selv: Er der egentlig grobund for læring herinde?”

15-07-2014 0:0