Første uge med reformen på Vanløse Skole: Her går det egentlig okay
Skoleleder og lærere har haft travlt, og Andreas fra 4.X's badminton er i fare.
Hvis man er glad, og man ved det, skal man trampe i 2.C på Vanløse Skole i København.
Og så skal man knipse med fingrene bagefter, synger eleverne på engelsk ført an af læreren Mette.
»And now a new one«, præsenterer Mette dagens nye linje i sangen for andenklasserne:
»If your happy and you know it shake your body«, siger hun på formfuldendt engelsk.
»Det kender jeg godt!«, råber en dreng fra bagerste række.
»Det er ligesom milkshake!«, råber han, inden han ligesom resten af 2.C ryster sin krop i ukoordinerede bevægelser.
Forinden har klassen øvet sig i engelske ord med numserne solidt placeret i stolene. Efter et par minutters uro fra bagerste række beordrede Mette dem op at stå, så sanglegen kunne udspille sig i fuld bevægelse.
Både engelsk fra første klasse og fast bevægelse i hverdagen er blot en lille del af den omfattende skolereform, der nu har været i gang på skoler landet over i omkring en uge. Vanløse Skole er ingen undtagelse. Og det er gået ret problemfrit, fortæller både elever, lærere og skolelederen.
De små børn: »Nu sidder vi ikke bare ned hele tiden«
»Det er fint nok med den der nye reform, men jeg kan ikke gå til badminton mere. For det starter klokken 14, og jeg har først fri klokken 14.30. Så nu er jeg nødt til at droppe det. Men måske de rykker det til klokken 15«, konstaterer Andreas Jakob Lindkvist fra 4. X tørt.
Ellers er den nye reform »okay«, mener han.
I 2.C er man imens fortrukket til et tilstødende lokale, hvor der er endnu mere plads til bevægelse. Bag dem ligger et hav af my little pony penalhuse, skoletasker med superhelte-motiver og spørgsmål om, hvorfor vi i Danmark egentlig ikke har et ord som ’please’.
»For min far siger, at det er rigtig pænt at sige«, som Therese fra 2. C påpeger.
Lærer: Det har været hektisk
At den nye reforms indtog på skolen har forløbet »okay«, skyldes i høj grad en del hektisk og hårdt arbejde fra både lærere og skoleledelsens side.
Der har blandt andet været mange ubekendte og en ny arbejdstidsaftale, som ikke kun skal fungere på papiret, men nu også i praksis.
Christina Mantzorou Rud underviser på 1. og 5. årgang i blandt andet dansk og engelsk. For hende var alt endnu mere nyt, fordi det er hendes første år som lærer på stedet.
»Det har været ret hektisk. Både fordi jeg ikke var her før sommerferien, og fordi jeg lige skal finde ud af, hvordan man gør det her. Men også fordi vi har manglet tid til at forberede os«, siger hun og fortsætter:
»Da første klasse kom, var der ikke navneskilte til dem, og der havde ikke været tid til at gøre det hyggeligt. Deres årsplaner ligger heller ikke klar. Det var ærgerligt og sådan noget, der er med til at stresse mig. Som lærer er man fagligt stolt og vil gerne sætte et godt eksempel. Så man vil jo helst ikke komme uforberedt til første skoledag«, siger hun.
De nye arbejdstidsregler, der dikterer, at lærerne skal være på skolen i arbejdstiden og for eksempel ikke kan rette stile eller forberede opgaver derhjemme, gør hende »ikke forskrækket«.
De store børn: Indlæring kommer ikke fra flere timer, men fra engagement
»Da jeg var nyuddannet, arbejdede jeg to år i Dubai, hvor man gik i skole 7.15 -15.15. Der stemplede man ind og ud, og alle møder lå uden for skoletid. Så jeg er jo ligesom blevet opdraget sådan. Da jeg kom tilbage til Danmark og var på min daværende arbejdsplads, så fortsatte jeg med at klare mit arbejde på skolen. Nogen gange arbejder jeg selvfølgelig aften og weekender, men jeg er glad for at gøre det sådan«, siger hun og fortsætter:
»Det passer mig meget godt at gå, når jeg har fri. Nogen gange sidder man selvfølgelig ekstra, men sådan er det jo på alle arbejdspladser«.
UUV og andre ubekendte
På skoleleder Pia Mikkelsen Dalsgaards kontor har der også været »ret travlt«.
»Men det er der jo altid op til skolestart. Der er altid ting i planlægningen, som bare lige pludselig ikke passer alligevel. I år har der været skruet endnu mere op i forhold til det«, siger hun.
Det er især selve planlægningen af den nye skoledag, som har været svær at få til at gå op, fortæller hun.
»Og når man ved, at det er noget nyt, så er man også selv lidt bekymret, så man får måske også skabt nogle bekymringer, som måske slet ikke er der. Lærerne skal for eksempel lige huske at lægge møder mellem to undervisningsmoduler, hvor de før hen har haft fri. Samtidig skal de huske, at en del af mødevirksomheden er forberedelse af undervisning«.
Selvom reformens indhold har været kendt i over et år, og skolen har arbejdet med flere af elementerne i flere år, har der stadig været en række ubekendte i, hvordan den ville fungere rent praktisk på Vanløse Skole-måden.
»Bekymringen for det nye i forholdt til arbejdstidens længde har fyldt meget for lærerne det sidste halve år. Nogen har slet ikke kunnet se, at det her skulle blive godt igen. Andre har sagt, at det passede dem fint med nye arbejdstidsregler«, siger skolelederen.
Og så har skolens forældre også en stor opgave foran sig med den nye reform, påpeger hun. En opgave som de har været »rigtig gode til at tage på sig«.
»Forældrene har været positive og forstående for, at meget er helt nyt. Og så har vi erfaret, at det er vigtigt at have et ekstra højt informationsniveau. Når der for eksempel står UUV på børnenes skema, så betyder det understøttende undervisning, og det ved forældrene altså ikke lige, når de ser det på skemaet«.
Ingen møbler, ingen skoletid
På Vanløse Skole er man ikke blevet taget på sengen, når det gælder arbejdspladser til de mange lærere, der nu skal til at tilbringe hele deres arbejdsdag på skolen, og derfor har brug for en arbejdsplads, der også er gearet til det rent fysisk.
Selvom håndværkere stadig bevæger sig rundt mellem legende børn i skolegården med stiger, malerspande og stiksave, så er skolen »ret godt med«, hvis skoleleder Pia Mikkelsen Dalsgaard skal sige det selv.
»Vi indtænkte arbejdspladser her under en udbygningsproces for knap 2 år siden. Vi så, at nogen allerede sad og arbejdede herover, så derfor var det naturligt, at vi implementerede arbejdspladser, der var fremtidssikret allerede den gang, både individuel og årgangsteamarbejdspladser«, siger hun.
Derfor har skolen nu kunnet nøjes med at udvide dem og lave gruppeforberedelsesarbejdspladser til de forskellige årgangsteam, der nu erstatter den gamle klasselærerrolle.
Det har de gjort ude i de forskellige klasserum med gruppeborde, opbevaring og printer, så der er plads til, at teamet kan forberede sig sammen.
»Vi har skabt et forberedelsesrum for årgangsteamet ude i deres årgangsrum. Der kommer gruppeborde, opbevaring og printer derud, så der er til seks personer«, siger hun.
Det er dog ikke alle steder, at det er helt klar endnu, fordi reformen har sat møbelproducenter, der specialiserer sig i undervisningsmøbler, på overarbejde. De har simpelthen ikke kunnet levere hurtigt nok på grund af den store efterspørgsel.
»Fordi møblerne ikke er her, så sagde jeg første dag, at de måtte lægge deres forberedelse, hvor det gav mening for dem. Når rammerne ikke er der, så skal de selvfølgelig gøre det, som det er bedst for dem«, siger skolelederen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar