torsdag den 28. januar 2016

PUMA - et pædagogisk udredningsmateriale

PUMA er baseret på anerkendte teorier og mange erfaringer med både teori, materialeudvikling og praksis.  Hensigten er at skabe supplerende beskrivelser og bibringe nye grundlag for anerkendende forandringer i relationerne med og omkring eleven. Udgangspunktet er følgende tre perspektiver:
 Systemisk, konstruktionistisk forståelse af identitet og læring
 Selvpsykologisk forståelse af, hvad der driver og retter os som mennesker
 Kognitionsteoretisk forståelse af kognitiv grundkonstituering og forudsætninger for at indgå i et relationelt perspektiv

PUMA lægger op til samarbejde mellem lærerne omkring:
 Hvor mange nye muligheder kan vi samskabe sammen med eleverne?
 Hvad kan vi og kollegerne gøre anderledes, så det lykkes endnu bedre for eleven?
 Hvordan kan vi facilitere og understøtte elevernes drømme, visioner og handlemuligheder i de sammenhænge eleven er i og vil komme i?
 Hvordan kan vi tilrettelægge læringsformer og læringsmiljøer, der understøtter inklusion af alle elever?

PUMA indeholder farvebilledark, teoretisk baggrundsstof og instruktioner inddelt i 7 områder:
 Undersøgende interview
 Narrative undersøgelser (identitetsudvikling)
 Netværksundersøgelse og udvikling
 Kognitive potentialer – analyseevner og læringspotentialer
 Videoanalyse af komplekse situationer
 Handlingspunkter og forpligtende resultatudfoldelse
 Opsamling og generalisering

Ingen kommentarer:

Send en kommentar