Når alle elever skal lære mere og trives bedre

Af Trine Mørkbak og Anette Bjergby Hvordan gør skolerne så i praksis? Folkeskolereformen betyder samarbejde på tværs og mere af det der virker i dag: Alle de forskellige kompetencer der er omkring børnene i hverdagen skal spille sammen, så de styrker elevernes faglige udbytte af undervisningen. Svend Gønge-Skolen: Elever bevæger sig til mere læring Elever og lærere på Vordingborg Kommunes skoler har i foråret haft læring og bevægelse på skemaet, og efter bare 10 uger er der målbare resultater. Eleverne deltager mere aktivt i undervisningen og har rykket sig fagligt: På Svend Gønge-Skolen har eleverne haft fejlfrie diktater, når bevægelse har været koblet på træning af staveord. ”På vores skole har DGI projektet været en succes, og jeg oplever øget glæde ved undervisningen og motivation for at lære hos mine elever.” fortæller lærer Erling Juel Nielsen. Svend Gønge-Skolen har samarbejdet med DGI for at øge og forbedre elevernes læring gennem brug af bevægelse. Eleverne får mere variation i skoledagen, arbejder med alternative former for læring, og de får tættere kontakt til det lokale foreningsliv. Projektet blev kørt i 4. til 6. klasse, og forløbet var tilrettelagt, så både fagligt stærke og fagligt svage elever drager fordel af aktiviteterne. Lærere og DGI-træner Helle Christensen har i projektet arbejdet med et særligt fokus på at skabe forandring for elever med særlige behov, og drenge- og pigegrupper. Når bevægelse bliver integreret i undervisningen, giver det gode muligheder for at dele eleverne op i hold og tilpasse undervisningen, så den enkelte elev bliver udfordret på sit niveau. Projektet har også givet fagligt svage elever mulighed for at indgå i fællesskabet på nye måder, fordi undervisningen har taget udgangspunkt i deres styrker, eksempelvis har en elev lært at gange og dividere, fordi han var god til at drible. Lærer Lenette Jegsen har deltaget i projektet med sin 6. klasse, og hun udtrykker det således: ”De input jeg har modtaget til at samle bevægelse og dansk har inspireret mig til enkle justeringer, og hvordan vi kan overføre danskerfaringerne til andre fag”. Fokus på at samtænke læring og bevægelse skal ikke være noget nyt og kompliceret, men helt enkle og praktiske metoder til undervisningen. Flere af lærerne, som har deltaget i projektet, er begyndt at bruge metoderne, i de andre fag de underviser i, på grund af de gode resultater. Næste skridt er udbredelse af bevægelse til læring på hele skolen: ”Jeg glæder mig til, at de erfaringer der er foretaget på mellemtrinnet bliver introduceret i 0. – 3. klasse.” siger lærer i 1.A, Søren Jørgensen. Når Folkeskolereformen giver mening i praksis Folkeskolereformen betyder ændringer i skolernes hverdag, med blandt andet inddragelse af lokalsamfundet, mere forældreinddragelse og mere bevægelse i undervisningen. Kernen i den nye reform er, at alle børn skal lære mere og trives bedre. For den enkelte skole betyder det, at al undervisning skal tilrettelægges med disse mål for øje. Reformen træder i kraft fra august 2014, men kommunens skoler er allerede godt i gang: Udviklingsarbejdet på skolerne, som eksempelvis de gyldne 8 og DGI-projektet har til formål at styrke det pædagogiske personales arbejde, så de kan tilpasse undervisningen til det enkelte barn. Tiltagene skal ikke komplicere arbejdet, men levere metoder der gøre det nemt og enkelt for alle at bidrage og deltage. Gåsetårnskolen: Glade børn lærer bedst ”I fjerde klasse på Ørslev skole havde vi brug for hjælp. Vi er 25 elever - og det er en livlig flok. Vi havde travlt med at løse konflikter i dagligdagen, og som klasselærer brugte jeg meget tid på socialpædagogiske opgaver frem for undervisning. Skolens trivselsteam hjalp med supervision og et forældremøde med trivsel og fælles forpligtigelser på dagsordenen. Det har ikke været en vidunderkur, men at have forståelse, samarbejde og fælles fodslag med forældregruppen gør, at det bliver nemmere at løse opgaven. Og ja..det går meget bedre i fjerde klasse.” siger klasselærer på Ørslevafdelingen Henrik Lilja. På Gåsetårnskolen arbejder de proaktivt med trivsel i læringsøjemed. Ledelse og medarbejdere har udviklet nogle målrettede metoder til at sætte fokus på trivsel som en del af undervisningen. Ud fra visionen ”glade børn lærer bedst” har de sammen udviklet ”De gyldne 8”, som en fælles forståelse af kompetencer og forventninger til alle i skolen. Det er fx ”jeg går i skole for at lære, jeg møder til tiden og jeg taler respektfuldt til andre.” Rammen for De gyldne 8 er: ”- Ellers vil jeg lære det”. Forældre, lærer og elever i 4. J har arbejdet med De gyldne 8 i workshops, hvor de har udvalgt de for klassen tre mest relevante kompetencer at sætte fokus på. Det sikrer et samarbejde rundt om klassen og det enkelte barn med forventningsafstemning, sparring og gensidige aftaler mellem lærer, forældre og elever. Udgangspunktet er, at alle skal tage ansvar for den fælles læring. Forældre, lærer og elever har en gensidig aftale og forventningsafstemning, som de kan holde hinanden op på, for som trivselsvejleder Katrina Kuhre siger: ”Alle ønsker jo, at eleverne får den bedste skoledag – og det er godt for alle at se på sig selv og tænke, hvor er jeg i det her?”. De gyldne 8 er en del af elevplanerne og skole-hjem samtalen mellem forældre, elev og lærere vil tage udgangspunkt i aftaler, mål og feedback omkring både elevens sociale og faglige kompetencer: ”Det er relevant for kvaliteten af elevens læring og succesoplevelser, at der også er positiv feedback på, at de kan koncentrere sig om opgaven eller tage imod en besked fra de voksne.” siger Katrina Kuhre. Målet med de gyldne 8 er, at de skal være med til at løfte læring og trivsel for alle som en fælles ramme og værdi på Gåsetårnskolens forskellige geografisk spredte afdelinger. Katrina Kuhre fortæller: ”Vi arbejder med de samme mål for trivsel og læring, lige meget hvor du er elev. Det betyder at elever og forældre vil opleve en genkendelighed og en sammenhæng, når eleverne fra 7. klassetrin samles på Iselingeafdelingen, efter de har gået i 0. til 6. klasse på enten Kastrup, Ørslev, Iselinge eller Marienbergafdelingen”. Undervisningsministeriet og andre kommuner har vist interesse for trivselskonceptet, og på Gåsetårnskolen skal det nu bredes ud til flere årgange under overskriften: Glade børn lærer bedst - som skoleleder Thomas Dandanell Nielsen udtrykker det: ”Når vi træder ind i en klasse, bør vi spørge os selv: Er der egentlig grobund for læring herinde?”

15-07-2014 0:0

UUV

Hvad er understøttende undervisningsopgaver?

Understøttende undervisningsopgaver i forbindelse med fagene adskiller sig ikke fra de opgaver, som pædagoger i skolen også tidligere har haft. Pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan i den sammenhæng støtte og supplere læreren i undervisningen. Det kan fx være som en ekstra støtte til nogle elever i den samlede klasse, eller ved holddannelse, hvor pædagogen efter instruktion fra læreren, som er den der varetage undervisningen, gennemfører aktiviteter med nogle af eleverne. Pædagogisk personale kan ikke efter folkeskolelovens § 30 varetage undervisningen i fagene alene.

Derudover kan pædagogisk personale selv varetage den understøttende undervisning. Her kan det pædagogiske personale varetage undervisningen alene. Der skal dog være en lærer, der sikrer, at al undervisning, herunder også den understøttende, leder frem mod målene for fag og klassetrin (Fælles Mål), og at der i øvrigt er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og undervisningen i fagene. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen af såvel undervisningen i fagene som af den understøttende undervisning.

Spørgsmålet om hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Det er skolelederen, der konkret træffer beslutning om, hvem der skal varetage hvilke undervisningsopgaver.

https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Understoettende-undervisning

Den vigtige klasseledelse

Teach - "At gøre en god skole bedre"

Fremtidens folkeskole 
Sæt pædagogernes kompetence i spil


Om TEACH - klik her

Se mere her

En god tilgang

Kilde: Asminderød Skole

Det vigtige samarbejde mellem lærere og pædagoger

Hvad er den vigtigste faktor for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen og SFO?

”I undersøgelsen har vi fundet frem til fire faktorer, som vi har udarbejdet en model ud fra. Men hvis jeg skal pege på én faktor, er det at få en forståelse for hinandens faglighed. I undersøgelsen blev det tydeligt, at det langt hen ad vejen var den indsigt og forståelse, der gjorde, at samarbejdet fungerede, og at lærere og pædagoger oplevede, at de kunne berige hinanden. Når vi observerede det gode samarbejde og så, hvad der skete, var det tydeligt, at der var en helt anden ro, god stemning og motivation blandt eleverne. Eleverne var ivrige efter at lære.” 

Hvad er det vigtigste problem for den pædagogiske profession?

”Det er, at pædagoger og lærere i fællesskab kan få et helhedssyn på barnet med betydning for inklusion, at de får øje på andre sider af deres faglighed og et helhedsblik på børnene.” 
Mathilde Sederberg

Det siger pædagogen og læreren om det gode samarbejde
”Allan er en rigtig praktisk gut, som taler rigtigt godt med børnene. Derfor har vi valgt, at det er bedst, hvis han har en mindre gruppe, så han kan komme længere ind på livet af børnene. Han har så gode muligheder for at finde ud af, hvad der tænder dem, og hvad der motiverer dem.” 
Malene, lærer ”

Det, vi har skullet træne, er at blive bedre til at tro på os selv, og at det, vi kan bibringe, er godt. Det har krævet lidt i starten, men vi ved nu, at det gør undervisningssituationen bedre. Det har krævet ’løbearbejde’, men det gør samarbejdet tusind gange bedre.”
Lone, pædagog

Kilde: BUPL

Undersøgelsen Det gode samarbejde sætter fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen, hvor de to faggrupper samarbejder om undervisningen. Undersøgelsen bygger blandt andet på observationer og interview med lærere, pædagoger og ledere fra fire folkeskoler, der har ry for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. De fire folkeskoler har sammen med forskergruppen undersøgt og diskuteret samarbejdet. Forskergruppen har bestået af Andy Højholdt, Metropol, Henrik Hersom, RUC og Mathilde Sederberg, UCC. Projektet er støttet af BUPL. Resultaterne er formidlet i pjecen Det gode samarbejde, 2012. Læs mere på bupl.dk/forskning

Mål: Børn tilbage i SFO'en

Nyt udviklingsprojekt skal finde opskriften. Det blev sat i gang, da 700 børn blev meldt ud af SFO efter skolereformen.

På nogle skoler går næsten alle i SFO. Andre steder falder medlemstallet drastisk. 

Det er situationen i Silkeborg Kommune, hvor længere skoledage også har givet mange udmeldelser fra skolefritidsordningerne. Samlet faldt børnetallet i SFO'erne sidste år 10 procent, men nogle steder er det lykkedes at fastholde og endda at tiltrække børn. I et nyt udviklingsprojekt skal SFO'erne nu dele viden og erfaringer: 

"Vi skal have delt de succeser, der er i SFO’erne, og sammen udvikle nye spændende og attraktive tilbud, så børnene får mulighed for at deltage i det sociale fællesskab", siger skolechef i Silkeborg Kommune Huno Kjærsgaard Jensen. 

I udviklingsarbejdet skal SFO'erne lære af hinanden og afdække, hvilke aktiviteter børn og forældre ønsker sig. 

Dybkærskolens SFO: Tilmelding til nye oplevelser 

Dybkærskolen er en af de SFO'er, som har fastholdt børnetallet. Her er opskriften blandt andet aktiviteter med tilmelding. Det kan være brydning, madlavning og kor: 

"Hos os får børnene fri klokken 14.15, og nogle bliver hentet i SFO inden tre. Så er det svært at skabe et socialt fællesskab, men når vi laver aktiviteter med tilmelding, ved forældrene, at børnene skal være her til 16.30 den dag. De oplever nok også at få lidt mere for pengene, når de får et barn hjem, som har oplevet noget nyt. Det er noget, man snakker om ved middagsbordet, og vi været ude for, at børn fra 3. klasse, som var meldt ud af SFO’en, er vendt tilbage for at være med", siger afdelingsleder Helene Mie Soelberg, som er med i udviklingsgruppen. 

Sejs SFO: Månedens gæst 

I Sejs går næsten alle børn fra 0.-3. klasse i SFO. Her er der særlige aktiviteter for hver aldersklasse, ugens overraskelse, highlights for især 3.-6. klasse og månedens gæst. 

"Det kan være en fisker, en musiker eller en gøgler. Vi er meget åbne over for at byde andre ind i SFO'en og kunne godt tænke os at gå videre med det i projektansættelser i en måned eller to. Eksempelvis at ansætte én, der er knalddygtig til at skate", siger SFO-leder Hanne Bach Pedersen. 

For 5.-6. klasse er der aftenåbent to gange om ugen. Det tiltrækker mange, og de kan nøjes med at betale for et todagesmodul. 

Gjessø SFO: Aftenhygge for de største 

I Gjessø er aftenåbent også et trækplaster. Her mødes børn fra 4.-6. klasse hver onsdag fra 16.30-19.30: 

"Vi har faktisk samme antal børn, som før reformen, og flere af dem, der i sidste skoleår blev meldt ud i 3. klasse, vender tilbage. De store nyder at have skolen for sig selv om aftenen. Her er nærmest lidt feststemning, de hygger sig sammen, og vi har tid til at sætte en fodboldturnering eller noget andet i gang", siger SFO-leder Dorte Østergaard Pedersen. 

En halv million til udviklingsarbejde 
Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune har afsat en halv mio. kr., til udviklingsarbejdet. Pengene vil blandt andet blive brugt til vikarer i forbindelse med jobbytte, kurser og fyraftensmøder med oplægsholdere. 

Sidst opdateret 19.08.15

Folkeskolereform: Kvalitetsindsprøjtning skal redde SFO'en

21-08-2015

700 børn blev udmeldt af Silkeborgs SFO’er som følge af folkeskolereformen. Nu satser kommunen på kvalitet som tiltrækningskraft. Det er et eksempel til efterligning, siger BUPL.

Af Trine Vinther Larsen
For skrabet et fritidstilbud i forhold til prisen. Det erkender Silkeborg Kommune kan have været en af grundene til, at 700 børn i kølvandet på folkeskolereformen blev meldt ud af deres skolefritidsordning.
For at få børnene tilbage i SFO’erne satser Silkeborg derfor på at udvikle de bedste og mest attraktive SFO’er.
Kommunen har afsat en halv million kroner til, at SFO’erne kan lade sig inspirere af hinanden – for eksempel gennem jobbytte eller fælles kursusdage for de ansatte. For mens nogle SFO’er har oplevet drastiske fald i børnetallet, har andre kunnet fastholde børnene, eller de oplever ligefrem tilgang.
»Vi vil have pædagoger og ledere i vores tilbud til at dele deres viden og erfaringer med hinanden, så vi kan gøre det, der virker bedst. Vi skal lære af succeserne og lave et så kvalificeret tilbud, vi kan. Jeg troede egentlig, at SFO’erne ville blive tømt for børn efter reformen, men der er ikke længere et markant samlet fald, så der er behov for et stærkt sfo-tilbud,« siger skolechef i Silkeborg Kommune Huno Kjærsgaard Jensen.
Udbredt børneflugt
Samlet faldt børnetallet i SFO’ene i Silkeborg sidste år med 10 procent, og tendensen til børneflugt er udbredt i hele landet og gælder både SFO og klub, viser en BUPL-opgørelse, der bygger på tal fra 44 danske kommuner. I perioden fra oktober 2013 til oktober 2014, da folkeskolereformen var trådt i kraft, faldt dækningsgraden for 0. til 3. klasse gennemsnitligt med 5,8 procent, og for 4. til 9. klasse med 14,6 procent.
Derfor er forretningsudvalgsmedlem i BUPL med ansvar for skoleområdet, Lars Søgaard, glad for at høre, at Silkeborg vil vende nedgangsspiralen og kæmper for fritidstilbudenes overlevelse.
»Vi får hele tiden tal, der viser, at færre børn går i SFO og klub efter reformen, så det er positivt, at en kommune gør noget ved det. De andre kommuner kan bare komme i gang,« siger Lars Søgaard, der langt oftere oplever, at SFO’er bliver glemt i debatten om folkeskolereformen og dens lange skoledage.
Lav anderledes aktiviteter
De lange skoledage er også udfordringen for SFO’erne i Silkeborg. Men de steder, hvor pædagogerne formår at fastholde børnene, har man fået skabt nye aktiviteter, der også giver kvalitet for de børn, der kommer sent og måske kun er en time i SFO.
Det fortæller Hanne Bach Pedersen, leder af Sejs Skoles fritidsdel.
»I skolen er børnene rigtig meget sammen med de samme voksne i de samme rammer, så vi prøver at lade børnene møde voksne, der gør tingene anderledes. Vi har særlige aktiviteter for hver aldersklasse, pige- og drengeaktiviteter og ugens overraskelse - måske blindsmagning eller bowling med et hvidkålshoved. Og vi har en månedens gæst. Det kunne være en gøgler eller en fisker. Idag var det en far, der spillede trombone,« siger hun.
Særtilbud til de ældsteIsær har pædagogerne fokus på aktiviteter for 2. og 3. klasserne, og de ældre klubbørn kan vælge et modul med to gange aftenklub for billige penge.
»De årgange kunne tænkes at ville noget andet, men det er hos os, de mødes og opbygger relationer. Vi har aldrig haft så mange tilmeldte som nu,« siger Hanne Bach Pedersen.
Sejs SFO har endnu ikke søgt kommunes puljemidler, men vil gerne være med til at videndele.
»Vi vil gerne snakke om, hvordan vi kan give børnene gode eftermiddage, nu de er blevet så korte,« siger SFO-lederen.

Mange muligheder for at lære online via spil og apps

Se en af mulighederne her: klik her

Multidansk - et site med mange tilbud

På sitet Multidansk kan børn lære dansk på en sjov og underholdende måde: klik her

Her er film, spil og meget andet. 

Læs børnebøger online

På dette site finder man mange børnebøger, der kan læses online: klik her

For elever med særlige behov

Her finder man mange gode idéer og forslag omkring det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: klik

Brug Anton-modellen og undgå stigmatisering

Anton-modellen

I nogle af institutionernes erfaringsopsamlinger beskrives – meget kortfattet – at man arbejder med Antonmodellen. Anton-modellen består grundlæggende i at gå fra at se negative egenskaber hos barnet til at se konkrete handlemåder, der kan fremme barnets ressourcer og positive egenskaber. Det vil sige, at man fra at fortælle de negative historier får fokus på de positive fortællinger, der giver nye handlemuligheder for pædagogerne. Derved frigøres barnet fra de negative beskrivelser, og det bliver lettere både for barnet og de voksne at handle anderledes og mere fremadrettet konstruktivt. Modellen er udviklet med inspiration fra David Epston, som arbejder med narrative teorier og fremgangsmå- der. Modellen, som er anvendt i Familiepladsprojektet, er en modereret udgave af den model, som beskrives af Jacob Storch (Storch, 2007).
Modellen er illustreret nedenfor med et eksempel fra en af de deltagende daginstitutioner. Derudover er personalet blevet undervist i Anton-modellen, som er en let og overskuelig model til at analysere barnet og finde ud af, hvordan vi bedste kan støtte og hjælpe det i hverdagen. Metoden mener vi er så god, at der på hvert personalemøde bliver gennemgået et barn fra hver stue gennem Anton-modellen.

Børnefællesskaber 

Arbejdet med inklusion i fællesskaber er mange steder formuleret om arbejdet med børnefællesskaber. Der er fokus på børnefællesskaber både i projektet og i litteraturen. F.eks. skriver Charlotte Højholt:

Børn lever, lærer og udvikler sig i forskellige former for sociale fællesskaber – familiens fællesskaber, institutionens fællesskab og institutionens mange forskellige børnefællesskaber samt fællesskaber mellem børnenes forskellige voksne.

Men hvad er det, der sker mellem børn i konkrete lege og situationer, hvor børn glider ud og ind? Nogle har let ved at være med, andre har det svært – hvad gør de andre børn? Hvordan spiller børnene sammen? På hvilke måder deltager forskellige børn? (Højholt, m.fl. 2007)

Vigtigheden af det flow af fællesskaber, som børnene går ind og ud af, er virkelig et tema, der har fanget mange af projektdeltagerne, og som har givet adskillige øjenåbnere.

Kilde: http://www.udviklingsforum.dk/Files/Rapporter/Familepladsprojektet-%20endelig%20udgave.pdf

Vise ord

“Den største gave 

jeg kan tænke mig at få fra mennesker er,

at de ser mig, hører mig, forstår mig og rører mig. 

Den største gave jeg kan give er,

at jeg ser, hører, forstår og rører et andet menneske. 

Når dette er sket,

føler jeg, 

vi har skabt kontakt.” 

(Virginia Satir 1991)

Pædagogens kerneopgave

Hvad er det vigtigste problem (den vigtigste udfordring) for den pædagogiske profession? 

”Fokus på børns trivsel – hvad trivsel er, og hvad det indebærer. Trivsel, udvikling og læring står forrest i dagtilbudsloven, og pædagoger skal forholde sig til trivsel i deres arbejde med læreplaner. Hvor udvikling og læring har været på dagsordenen i den pædagogiske verden i en del år, er børns positive trivsel et på mange måder ikke-italesat område, hvor den pædagogiske indsats primært har været baseret på commonsense betragtninger og pædagogers egne personlige erfaringer.” 

Annette Boye Koch
Kilde: http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-8Z4FWY/$file/BogU_Forskning_anetteboye.pdf

Om den understøttende undervisning

Klik her for at se KL's materiale om understøttende undervisning

1. Du er her:
2. EMU >
3. Grundskole >
4. Skoleledelse >
5. Hvad kendetegner god understøttende undervisning?

Hvad kendetegner god understøttende undervisning?

Hvordan støtter du op om god understøttende undervisning?

© Undervisningsministeriet

Den understøttende undervisning giver mulighed for at organisere skoledagen på en ny måde, så den understøttende undervisning supplerer og understøtter fagundervisningen og derigennem skaber en mere varieret skoledag.

Det kræver at understøttende undervisning er tænkt ind i henholdsvis vision, mål og handlingsplan for den enkelte skoles udvikling med et vedvarende fokus på den enkelte elevs læring og trivsel.  Dette i sammenhæng med skolens øvrige fag og aktiviteter der fremmer læring.

Skoleledelsen kan hjælpe med at skabe systematiske rammer for understøttende undervisning, fx ved at:

• Skabe en kultur og praksis, der udtrykker høje forventninger til elevernes læring og trivsel
• Lede og organisere skolens læringsmiljøer på en måde, der tydeligt fremmer alle elevers læring og trivsel
• Lede og organisere fag- og tværprofessionelt samarbejde, så disse er befordrende for den professionelle læring hos det undervisende personale med det formål at øge elevernes læring og trivsel
• Organisere og understøtte velfungerende fagprofessionelle samarbejder.

Børn har brug for digitale pædagoger

18-06-2012 

Børn har brug for digitale pædagoger 

- Det er en ny måde at lege på, som vi som pædagoger skal forholde os til, siger Mette Hougaard Claudi Bondesen, lektor og afdelingsleder på Pædagoguddannelsen Jydsk. 

Papmaché og perleplader udfordres af legen med de digitale medier. Pædagoguddannelsen Jydsk har skabt et digitalt værksted, hvor den digitale kultur skal udforskes i undervisningen. Vi kan ikke bare overlade spil og medier til børnene, fordi vi ikke forstår det. Pædagoger skal ikke bare sørge for at børnene får lige meget tid ved SFO’ens Playstation. 

Af Lars Kjær Dideriksen 

Lokalet er ét stort sansebombardement. Fra fire af dets tre vægge buldrer musik, lydeffekter og drønende motorer ind i øregangene, når de virtuelle helte flyver rundt, kæmper med uhyrer eller spiller volleyball. En Xbox, en Playstation og en Wii er monteret på væggene og foran dem står studerende – og undervisere – og vifter med arme og ben. Det er let at blive grebet af det. Ved siden af dem står otte pc’ere, de kan spille online spil på – som f.eks. World Of Warcraft. Det 21. århundredes legeplads? 

- Det er en ny måde at lege på, som vi som pædagoger skal forholde os til, siger Mette Hougaard Claudi Bondesen, lektor og afdelingsleder på Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College. 

- Selv om børnene er gode til at bruge spillene, kan vi ikke bare overlade det hele dem, fordi vi som voksne ikke forstår disse medier. Vi giver jo heller ikke børn lov til at læse alle de bøger eller se alle de film, de har lyst til, uden voksenvejledning. Vi skal opbygge de digitale kompetencer hos pædagogstuderende og pædagoger. Det skal ikke kun være pædagogens job at sætte stopuret og sørge for at børnene får lige meget tid ved SFO’ens Playstation, tilføjer hun. 

Kritiske medieforbrugere 

Debatten om hvorvidt computerspil er skadelige har stået på i mange år. Men Mette Hougaard Claudi Bondesen mener, at pædagoger må arbejde ud fra, at spillene er en del af børns hverdag om man vil det eller ej. 

- Vi skal ikke undervise ud fra den antagelse, at computerspil og internettet per definition er farlige. Vi skal kvalificere vores forståelse af dem. Hvordan påvirker de børn og unge? Vi skal have et kritisk blik på spillene. Det er nødvendigt at forstå, hvad spillene giver os. Vi skal øge pædagogers tekniske kendskab og etiske viden, siger hun. 

Hun foreslår, at man ser på hvilke kompetencer computerspillene og de sociale medier rent faktisk fremmer. 

- Gennem de fleste computerspil lærer børn at leve sig ind i noget. Gennem andre lærer de at konkurrere og blive gode til noget. De kan også lære at sige ’pyt’, når de ikke er heldige. Børn og unge danner derudover ofte relationer gennem den digitale kulturs medier og spil, siger Mette Hougaard Claudi Bondesen. 

Hvordan påvirkes unge? 

Hendes ambition er, at lærings- og udviklingsperspektiver og ikke mindst et kritisk perspektiv til den digitale kultur bliver en del af pædagoguddannelsen. 

- Pædagoger skal lære at analysere de mange produkter, der kommer. Hvad kan de og hvad gør det? Ligesom med film og bøger. Selv om et voldeligt spil er tilladt for børn over 16 år, skal vi stadig have et kritisk blik på det. Det samme gælder hvis barn tilfældigt er stødt på f.eks. porno gennem disse medier. Det påvirker dem og det skal vi kunne håndtere, siger Mette Hougaard Claudi Bondesen og tilføjer: 

- Spil og kommunikation via sociale medier er en del af børne- og ungdomskulturen. Den traditionelle pædagogiske kommunikation finder også nye veje igennem f.eks. sociale medier og smartphones. Vi skal forstå at bruge f.eks. iPhone i det pædagogiske arbejde. Det er hverdagskultur. Og det er jo det, der er mest af. 

Behov for ’digitale pædagoger’ 

En ny rapport, der evaluerer den nuværende pædagoguddannelse på landsplan, understreger også behovet for øget fokus på digital kultur. De studerende ”skal gøres mere fortrolige med de nyeste teknologier såsom internettet, brugen af smartphones, digitalkameraer og computerspil, da dette fylder meget i den virkelighed, pædagoger skal agere i”, står der i den. 

- Mange pædagogstuderende har ikke spillet computerspil. De har kun lagt kabale på computeren. Det er dog mest pigerne. Drengene er umiddelbart mere vant til det, siger Mette Hougaard Claudi Bondesen. 

Hun mener, det er vigtigt, at pædagoger prøver spillene på egen krop. 

- De skal forstå, hvorfor de måske ikke får en reaktion, når de siger: ’Du må kun spille to minutter mere’. Mange spil har en fortælling og spilleren kan ikke bare stoppe midt i det hele, siger hun. 

Oplagt idé med ny linje 

Pædagoguddannelsen Jydsks nye digitale værksted har det bedste udstyr, der er muligt at få lige nu. En ungdomsklub fra Lystrup var forbi for nylig og teste det hele igennem og de var godt tilfredse. Hun kunne her bl.a. observere deres brug af teknologien i rummet. 

- Interaktionen med de nye brugerflader er mere intuitiv end tidligere. De unge bevæger bare hænderne henover iPad’en eller i luften foran skærmen. Børn i dag aflæser de digitale medier helt og aldeles intuitivt, siger Mette Hougaard Claudi Bondesen. 

Hun håber, at det kan bane vejen for en linje på uddannelsen, hvor de studerende kan specialisere sig i digital kultur. Et forløb som har fokus på spil, leg, kommunikation og medier og som uddannelsen på sigt vil udvikle sammen med VIAs to videncentre for Børn og Unges Kultur og E-læring og Medier. 

- Videncenterforskningen skal ind i den daglige pædagogiske praksis. I samspil med vores nye digitale værksted kan vi klæde de kommende pædagoger rigtig godt på, siger Mette Hougaard Claudi Bondesen. 

Papmaché og perleplader er stadig en del af den pædagogiske hverdag, men begrebet ’medieleg’ får større og større betydning. De kommende pædagoger på Pædagoguddannelsen Jydsk får rigeligt at se til i det nye værksted. Den fjerde væg uden en skærm er dog reserveret til udsmykning. Den skal de nye studerende, der kommer efter sommerferien, stå for. 

http://www.via.dk/om-via/presse/artikler/boern-har-brug-for-digitale-paedagoger