søndag den 27. september 2015

Brug Anton-modellen og undgå stigmatisering

Anton-modellen

I nogle af institutionernes erfaringsopsamlinger beskrives – meget kortfattet – at man arbejder med Antonmodellen. Anton-modellen består grundlæggende i at gå fra at se negative egenskaber hos barnet til at se konkrete handlemåder, der kan fremme barnets ressourcer og positive egenskaber. Det vil sige, at man fra at fortælle de negative historier får fokus på de positive fortællinger, der giver nye handlemuligheder for pædagogerne. Derved frigøres barnet fra de negative beskrivelser, og det bliver lettere både for barnet og de voksne at handle anderledes og mere fremadrettet konstruktivt. Modellen er udviklet med inspiration fra David Epston, som arbejder med narrative teorier og fremgangsmå- der. Modellen, som er anvendt i Familiepladsprojektet, er en modereret udgave af den model, som beskrives af Jacob Storch (Storch, 2007).
Modellen er illustreret nedenfor med et eksempel fra en af de deltagende daginstitutioner. Derudover er personalet blevet undervist i Anton-modellen, som er en let og overskuelig model til at analysere barnet og finde ud af, hvordan vi bedste kan støtte og hjælpe det i hverdagen. Metoden mener vi er så god, at der på hvert personalemøde bliver gennemgået et barn fra hver stue gennem Anton-modellen.

Børnefællesskaber 

Arbejdet med inklusion i fællesskaber er mange steder formuleret om arbejdet med børnefællesskaber. Der er fokus på børnefællesskaber både i projektet og i litteraturen. F.eks. skriver Charlotte Højholt:

Børn lever, lærer og udvikler sig i forskellige former for sociale fællesskaber – familiens fællesskaber, institutionens fællesskab og institutionens mange forskellige børnefællesskaber samt fællesskaber mellem børnenes forskellige voksne.

Men hvad er det, der sker mellem børn i konkrete lege og situationer, hvor børn glider ud og ind? Nogle har let ved at være med, andre har det svært – hvad gør de andre børn? Hvordan spiller børnene sammen? På hvilke måder deltager forskellige børn? (Højholt, m.fl. 2007)

Vigtigheden af det flow af fællesskaber, som børnene går ind og ud af, er virkelig et tema, der har fanget mange af projektdeltagerne, og som har givet adskillige øjenåbnere.

Kilde: http://www.udviklingsforum.dk/Files/Rapporter/Familepladsprojektet-%20endelig%20udgave.pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar