Skoleledere: Elevernes motivation er ikke styrket
Flertallet af skoleledere mener ikke, at nøgleelementer i skolereformen har øget elevernes motivation.
af TRINE HØRLYCK BECH
Faglig fordybelse, lektiecaféer og understøttende undervisning. Det var tre markante fornyelser i skolereformen, som bl. a. skulle sikre, at eleverne blev mere motiverede for at bøje verber og at gange og dividere.
Cirka syv måneder efter, at reformen trådte i kraft, viser en undersøgelse blandt skolelederne, at 63 pct. af dem ikke mener, at den understøttende undervisning på nuværende tidspunkt har påvirket elevernes motivation synderligt, mens 66 pct. svarer, at lektiehjælp og faglig fordybelse heller ikke umiddelbart har gjort eleverne mere motiverede.
Undersøgelsen er foretaget for Rådet for Børns Læring, og ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College, er tallene bl. a.
udtryk for, at det er svært at implementere alle reformens tiltag med den nuværende mængde ressourcer.
»Understøttende undervisning handler bl. a. om, at eleverne skal bruge det, de har lært. F. eks. ved at man i stedet for at høre om, hvordan Aarhus geografisk er stykket sammen, tager en sejltur, hvor man ser, hvordan istiden har påvirket byens geografi. Det kræver flere hænder og mere lærer-og pædagogsamarbejde,« siger han.
Prioritering nødvendig
Han mener, at forvaltningerne skal turde at give lov til, at skolerne kan fravælge at implementere nogle af reformens elementer.
»Hvis det skal lykkes, kræver det prioriteringer.
Man skal se på, hvad der giver bedst mening for den enkelte skole, og det betyder måske, at man i en periode investerer i lærer-og elevsamarbejdet og dropper krop og bevægelse. Det kræver politisk mod at nå til den erkendelse,« siger han.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal vil ikke tale om mangel på ressourcer, men er enig i, at prioritering er nødvendig. I prioriteringen har særligt lektiecaféer og faglig fordybelse indtil videre stået for skud.
»Tanken bag den understøttende undervisning var oprindeligt, at den skulle sammenkobles med faglig fordybelse og lektiecaféer, så man havde tid til f. eks. at tage ud på et værksted, hvor man kunne bruge sin læring i praksis og samtidig nå pensum igennem. Men pga. det politiske kompromis, der er blev indgået, har man lagt en del af lektiecaféerne i ydertimerne, fordi de er frivillige, og derfor er de to ting koblet fra hinanden,« siger han.
trine.h.bech@jp.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar