Debat: Skole. Det tager tid at indføre nye initiativer
ANALYSE Skolerne bakker op om understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse. Men det kræver en stor arbejdsindsats.
af AGI CSONKA
Vi er stadig famlende, og vi prøver forskellige ting. Men på den gode måde!«. Sådan beskriver en skoleleder arbejdet med at få understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp op at køre.
Det er ikke overraskende, at de nye elementer ikke kører på skinner endnu, her et halvt år efter at skolereformen trådte i kraft.
De tre nye elementer lægger op til store forandringer i folkeskolen, hvor lærere og pædagoger skal arbejde sammen om at skabe mere varierede læringsformer og undervisning til eleverne.
Det er bl. a. her, der skal tænkes nyt i forhold til kreativitet, bevægelse, kobling af teori og praksis - og gerne også ud af klasseværelset.
Den gode nyhed fra den undersøgelse, som Rambøll har foretaget for formandskabet for Rådet for Børns Læring, er, at både skoleledere og lærere kan se et stort potentiale i de nye elementer - særligt i forhold til at motivere eleverne og skabe læring på andre måder.
TEMA-OG projektforløb, særlige forløb for enkelte elevgrupper og muligheden for at jage eleverne op af stolen i den understøttende undervisning giver mening for ledere, lærere og pædagoger. Det samme gør muligheden for lektiehjælp og faglig fordybelse, hvor man ud over at hjælpe eleverne med lektierne kan give særlig støtte til dem, der har svært ved opgaverne, og give de fagligt stærke elever mulighed for at sætte turbo på.
Men samtidig anerkender alle også, at der er et godt stykke vej endnu.
Det har været en selvstændig pointe, at skolerne har fået frihed til at planlægge disse elementer uden indblanding ' fra oven', men der er en række barrierer, der skal overkommes, før læring og undervisning for alvor bliver udformet »på nye og bedre måder«, som det hedder i loven.
Som det ses af figuren, er manglende tid ikke overraskende den største udfordring.
Der mangler bl. a. tid til, at pædagoger og lærere kan få etableret et godt og struktureret samarbejde.
Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at kun en fjerdedel savner viden og inspiration til det konkrete indhold. Det kan man undre sig over, når undersøgelsen samtidig viser, at organiseringen af denunderstøttende undervisning er meget traditionel.
Understøttende undervisning og faglig fordybelse foregår oftest i den daglige klasse og med de sædvanlige lærere. Der er ellers lagt op til friere rammer og mere fokus på at imødekomme den enkelte elev, og derfor kunne man ønske, at der blev eksperimenteret mere med tværgående hold, tematilbud eller lignende.
En oplagt mulighed for at skabe mere varieret undervisning er at inddrage omverdenen i denunderstøttende undervisning i form af samarbejde med f. eks. lokale virksomheder og frivillige organisationer.
Her synes at være muligheder, som ikke bliver udnyttet fuldt ud.
En repræsentant for en skoletjeneste siger blandt andet: »I dialogen med lærerne er det gået op for mig, at de har en hverdag, der kører derudad. Skal man ud af huset, kræver det overskud«. Her kunne skoleforvaltningen måske understøtte skolerne ved at stille ressourcer til rådighed, der kan hjælpe med at formidle samarbejdet med organisationer og erhvervsliv.
HVIS AMBITIONEN er, at understøttende undervisning og faglig fordybelse skal være andet og mere end ' mere af det samme', kræver det med andre ord, at både skole og forvaltning er bevidst om, at her skal gøres en ekstra indsats.
Selv om understøttende undervisning og lektiehjælp nok har været drøftet på skolerne, har de færreste sat konkrete mål for indsatsen. Tydeligere mål for, hvad man vil med de nye elementer, kunne være et godt redskab til at give indsatsen retning og fokus og blive opmærksom på, hvordan ledelsen og forvaltningen kanunderstøtte lærerne i at tænke anderledes - også i en travl hverdag.
For det kan lade sig gøre. Der er mange gode initiativer i gang rundt omkring i landet. I rapporten fortælles bl. a. om 5.- klasser,der lærer om geometriske figurer, da skolens aula bliver julepyntet med trekantede og rombeformede nisser, og om 7.-, 8.-og 9.-klasser, der lærer ' Innovation og entreprenørskab' som musical.
DE GODE eksempler findes altså derude.
Og pædagoger, lærere og ledere er motiverede, viser undersøgelsen.
Men det skal også lykkes at omsætte de gode viljer til motivation, trivsel og arbejdsglæde hos eleverne. Og det kan lykkes, når skolerne ved, hvad de vil, tør eksperimentere og sikrer et godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og alle de gode kræfter rundt om skolen, der står parat.
Vi skal derhen, hvor alle elever siger som denne om musical som valgfag: »Jeg synes, det var fedt at have det. Det var nyt og ikke bare almindelig skoledag. Vi brugte det hele. Også billedkunst. Vi skulle være kreative. Jeg havde læring fra flere fag med i forløbet«. analyse@pol. dk Agi Csonka er administrerende direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og formand for Rådet for Børns Læring.
Original artikel 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar